userneeds


YOUTH PANEL

ER UNGE MÆND HOLDNINGSFORLADTE?

Hos Userneeds søger vi lige nu unge mænd i alderen fra 18-34 år over hele Danmark til vores Youth Panel. Youth Panel er en social platform, hvor du kan ytre din mening og samtidig få adgang til andre unge mænds holdninger før nogen andre.
- og så bliver du tilmed belønnet for din indsats.







Belønning




OM YOUTH PANEL

Youth Panel er en ny platform, der kommer til at samle unge mænd fra hele Danmark. Formålet med panelet er ganske enkelt at få denne målgruppe til at svare på flere undersøgelser.

Vi forventer, at vores panelmedlemmer investerer den tid, der er nødvendig for at besvare undersøgelserne, og at de er seriøse omkring deres medlemskab. Panelet er baseret på en selektiv udvælgelse, således vi sørger for at bibeholde repræsentativitet såvel som validitet.

Som medlem af panelet vil du, udover dine optjente point og gaver, også få adgang til resultaterne fra forskellige undersøgelser og derved kunne se, hvordan svarene fordeler sig på tværs af regionerne.

I Region Nordjylland og Syddanmark er mere end halvdelen glade for at synge i badet, mens det samme kun gør sig gældende for 34% i Region Hovedstaden.

50% af de unge mænd i Region Midtjylland svarer, at de har haft en kønssygdom flere gange.

Det er populært at tage sin smartphone med på toilettet i Region Nordjylland, hvor hele 86% svarer, at de som regel gør det.

Region Sjælland er den region, hvor de unge mænd spiser mindst fastfood. Her tilkendegiver hele 55 %, at de aldrig spiser fastfood.

I Region Hovedstaden og Region Midtjylland foretrækker mere end 60% at have bare tæer fremfor at vende strømperne. Til gengæld erkender 43% af unge mænd i Region Nordjylland, at de vender strømperne en gang imellem.

Det er kun unge mænd fra Region Hovedstaden, der ville tage deres mor med på en øde ø. Langt de fleste fra alle regioner foretrækker dog at tage deres kæreste med.





AMBASSADØRER

I hver af Danmarks regioner har Youth Panel en frivillig ambassadør, som repræsenterer panelet og står for en del praktiske og kommunikative opgaver.
Formålet med at have en ambassadør i hver region er at have et bindeled mellem Userneeds, og de unge mænd som det hele drejer sig om.

Vi er meget stolte af vores ambassadører, der har haft stor betydning for lanceringen af panelet, og som i dag er nogle af vores mest aktive medlemmer.

Vores ambassadører er særligt udvalgt, fordi de har udvist engagement og interesse for Userneeds og analysebranchen.
De er efterfølgende blevet introduceret for Youth Panel og har i den sammenhæng haft mulighed for at komme med råd og forskellige inputs til hjemmesiden.


Vi er i løbende dialog med vores ambassadører for at holde dem opdaterede omkring udviklingen i panelet og samtidig bevare leddet til vores panelmedlemmer.

HENRIK 26
SYDDANMARK


"Just do it! Det kræver ikke meget at udfylde spørgeskemaer, man får gaver, og det hjælper mange - ren win win"

ANDREAS 27
SJÆLLAND


"Jeg synes, det er spændende at hjælpe Userneeds med at få undersøgelser ud til grupper af unge, som ellers er underrepræsenterede"

JOHANNES 23
HOVEDSTADEN


”Som medlem af Youth Panel får du point, når du har besvaret en undersøgelse. Dem kan du donere til velgørenhed eller bruge på et gavekort"

KENNI 30
NORDJYLLAND


”Alt fra politik til sodavand virker til at være påvirket af undersøgelser, dette er en mulighed for, at din mening spiller ind”

Mark 18
MIDTJYLLAND


”Youth panel er en god måde at få indflydelse på tingene og komme med sin mening. Du får bonus point, som du kan bruge på enten dig selv eller andre!”



UNGE MÆND
SKAL VENDE TENDENSEN VIA YOUTH PANEL

”Uden statistik kan man ikke lede et land”


Sådan har et af Userneeds’ panelmedlemmer udtalt i en undersøgelse, der handlede om vigtigheden af markedsanalyser. Det til trods, er der stadig mange – i særdeleshed unge mænd – som ikke ønsker at bruge deres tid på spørgeskemaer og online markedsundersøgelser.


Langt de fleste analysevirksomheder i Danmark oplever således problemer, hvad angår besvarelser fra unge mænd, og Userneeds er ingen undtagelse. De unge danskere finder det kedeligt og for tidskrævende at besvare undersøgelser, og de vil hellere investere deres tid i andre foretagender. Ikke desto mindre er deres holdninger lige så meget værd, som alle andre borgeres, og de unge mænd bør også have muligheden for at influere det samfund, de lever i. Af den grund har Userneeds taget tyren ved hornene og lanceret et nyt ungdomspanel med fokus på unge mænd i alderen 18 – 34 år.


Youth Panel er en unik mulighed for at få de unge mænd på banen og derigennem skabe en højere grad af repræsentativitet i landsdækkende såvel som lokale undersøgelser. Samtidig fungerer panelet som en dynamisk og social platform, hvor de unge mænd kan dele deres holdninger, diskutere dem og reflektere over de forskellige udsagn.


Alle medlemmer i panelet ringes op før de bliver endeligt godkendt til at deltage i Youth Panel. På denne måde sikrer vi os den seriøsitet og repræsentativitet, som er formålet med panelet.
Youth Panel er derfor ikke alene et samlingspunkt for unge mænd, men samtidig et eksklusivt panel, som analysevirksomheder landet over vil sætte pris på.


Vi opfordrer alle unge mænd til at vise Danmark, at de ikke er holdningsforladte.

HVEM
ER VI

Userneeds er i dag en af Nordens ledende leverandører af dataindsamling til professionelle brugere af markedsanalyse.

I vores panel er der mere end 140.000 medlemmer, og det er dermed Danmarks største forbruger- og borgerpanel. Vi gennemfører internetbaserede spørgeskemaundersøgelser af højeste kvalitet for en lang række offentlige og private virksomheder og som medlem af panelet, er du derfor med til at bidrage med vigtig viden inden for blandt andet sundhed, politik og forbrug.

Hvis du har spørgsmål til ovenstående eller ønsker at kontakte os af en anden årsag, er du meget velkommen til at skrive til vores panelkonsulenter på info@userneeds.dk





VILKÅR
OG BETINGELSER

HVORDAN BLIVER JEG MEDLEM?

Du bliver medlem af Youth Panel ved at trykke på ’Tilmeld’ på forsiden. Herefter vil du blive bedt om at indtaste din e-mailadresse, din alder og den region og kommune, du bor i. Slutteligt vil vi bede om dit telefonnummer, så vi kan ringe dig op og verificere, at du ønsker at blive medlem.

UNDERSØGELSERNE

De undersøgelser, du vil få tilsendt, kommer til at handle om mange forskellige emner. Nogle vil således spørge ind til dine online shoppingvaner, mens andre måske vil fokusere på madvarer, dit helbred eller uddannelse. Fælles for undersøgelserne er, at det altid vil fremgå, hvor lang tid de cirka tager at gennemføre samt hvor mange point, du efterfølgende vil få tildelt. Du vil få tilsendt undersøgelserne til din mail, men du kan samtidig også tilgå dem fra din personlige medlemsside.


Userneeds vil bestræbe sig på at kvalitetssikre undersøgelserne og samtidig sørge for, at så mange resultater som muligt bliver kommunikeret ud i form af nyhedsartikler. På den måde kan du som panelmedlem nemt og hurtigt følge med i, hvad unge mænd fra andre regioner end din egen tænker, mener og synes.


Det er højst sandsynligt ikke alle undersøgelser, du vil finde lige interessante. Vi vil gøre vores bedste for, at mange af undersøgelserne er relevante og medrivende, men vi kan ikke garantere, at dette gør sig gældende for hver enkelt undersøgelse.


Hvis du har feedback, konstruktiv kritik, oplever tekniske problemer eller lignende i forbindelse med undersøgelserne, hører vi meget gerne fra dig. Du kan kontakte vores panelkonsulenter på info@userneeds.dk.

BELØNNING

For at være medlem af Youth Panel kræver det, at du er aktiv og løbende besvarer undersøgelser. De undersøgelser, du har besvaret, får du point for, som du kan veksle til eksempelvis et gavekort til Just Eat, Supergavekort eller biografbilletter. Hvis du ikke ønsker at gemme dine point, kan du, når du har besvaret en undersøgelse, også vælge at få et skrabelod, samt et lod til vores store kvartalslodtrækning, hvor førstepræmien lyder på 10.000 kroner.

HVORFOR SKAL I HAVE MIT TELEFONNUMMER?

Grunden til, at vi beder om dit telefonnummer, er i første omgang med henblik på at ringe dig op umiddelbart efter din tilmeldelse. På den måde kan vi være sikre på, at det er dig, der har meldt dig til. Under samtalen vil vi i øvrigt fortælle om projektet, og du har mulighed for at stille spørgsmål. Vi vil også gerne have dit mobilnummer, så vi kan sende dig en kaffe-to-go en mandag morgen eller en is på en varm sommerdag med en gratis sms-kode. Du skal ikke være bange for, at vi misbruger dit nummer – du vil max få tilsendt to sms’er om måneden.

JEG ER ALLEREDE PANELMEDLEM HOS USERNEEDS

Hvis du allerede er medlem af Userneeds’ danske panel og ønsker at blive medlem af Youth Panel, kan det sagtens lade sig gøre. Du tilmelder dig blot Youth Panel ved at trykke på ’Tilmeld’ på forsiden, og så vil vi under oprettelsesfasen sørge for, at din gamle konto flyttes over til Youth Panel.

PERSONLIGE OPLYSNINGER

Dine baggrundsinformationer er nødvendige i forhold til de undersøgelser, der sendes ud og den efterfølgende analyse. Userneeds holder dine oplysninger fortrolige og giver dem ikke videre til tredjepart.

VILKÅR OG BETINGELSER

Det er gratis at være med, og du kan deltage i undersøgelserne både fra din mail og fra din personlige medlemsside. Det er meget vigtigt, at du bliver ved med at være aktiv og svarer på undersøgelser hver måned. Dette skyldes, at vi ikke kan opretholde panelet uden en høj svarprocent fra vores medlemmer, og derudover bliver vores resultater også mere valide jo flere, der svarer. Hvis du ikke opfylder kravet om aktiv deltagelse, vil Userneeds tage kontakt til dig og gøre dig opmærksom på ovenstående. Hvis du fortsat ikke er aktiv, forbeholder Userneeds sig retten til at ekskludere dig fra panelet. Anvender du et stødeligt sprog i undersøgelserne, såvel som på hjemmesiden, har Userneeds ligeledes ret til at eksludere dig fra panelet. Bliver du ekskluderet, vil du få en skriftlig besked herom og miste de point, du eventuelt har optjent.

Hvis du har spørgsmål til ovenstående eller ønsker at kontakte os af en anden årsag, er du meget velkommen til at skrive til vores panelkonsulenter på info@userneeds.dk.

Kontaktinformation: Jens Kofods Gade 1, 1. sal - 1268 København K - +45 33444444